Miljøvenlige fordele ved postæsker
Miljøvenlig emballage
Økologisk, miljøvenlig og bæredygtig emballage er noget vi bliver spurgt til rigtig ofte. På vores site prøver vi at dele ud af vores viden inden for området, og på bedst mulig vis give vores bud på hvordan du pakker med omtanke for miljøet, samt hvilke typer emballage og hvad du skal være opmærksom på i den forbindelse.
Når vi taler om papkasser er vores råd nummer 1 det samme, som ved alle andre typer emballage, brug mindre. På den måde skal der produceres mindre, og der bruges færre af klodens sparsomme ressourcer.
I forhold til pap frem for andre emballager er der nogle flere ting, du kan gå efter. Som beskrevet ovenfor er det vigtigt at finde den type kasse, som passer bedst til behov. Det gælder både med hensyn til størrelse, kvalitet, type etc. Dernæst vil det være godt at vælge en FSC-certificeret papkasse. Når du vælger emballager, som er FSC-certificerede, er du med til at sikre naturen, de sociale forhold og fremme ansvarlig skovdrift.
Genanvendelse
Pap og papir er værdifulde ressourcer, som kan anvendes flere gange –faktisk 6-7 gange, hvis kvaliteten er i top og håndteringen foregår korrekt i alle trin. Bølgepap har den fordel at det kan genanvendes rigtig mange gange og stadig bevare sin styrke og egenskaber.
80% af alt brugt papir i Danmark genvindes
Når genvundet papir anvendes som råvare er energiforbruget omkring 50% lavere sammenlignet med råvarer fra skoven. Det giver store miljøfordele.