Miljøvenlige fordele ved boblefolie
Genanvendelse
Boblefolie er lavet af genanvendeligt plastik. Denne type boblefolie er nemlig produceret af LDPE, som er 100% genanvendeligt. Du skal dog sikre dig, at din emballageleverandør ikke har boblefolie med tilsat nylon. I forhold til andre polyethylener er LDPE et meget sejt og fleksibelt materiale, der samtidig er termoplastisk. Materialet bliver derfor anvendt til folie og andre typer af emballage. Men hvordan bliver brugt plastik så til nye råvarer? Den brugte plastfolie bliver processeret og forædlet til såkaldt regranulat, der kan anvendes til at producere ny folie af plastik.
Brug mindre emballage
Ved at bruge boblefolie i god og kraftig kvalitet reducerer du mængden af den samlede folie, der anvendes pr. forsendelse. Det kan være en god start, hvis du gerne vil gøre din virksomhed lidt grønnere. Du skåner nemlig ikke bare naturen, men også din egen pengepung.