Ved at gøre arbejdsmarkedet, som vores sociale liv, stadig mere digitalt er det ikke selvsagt, at vores forbrug af emballage eller CO2 sænkes. Faktisk kan det have den modsatte effekt, hvis vi ikke forlanger bæredygtighed som forbrugere, ansatte og virksomhedsejere.

Menneskeheden er kommet langt fra at vandre rundt på sletter eller plante korn. Og udviklingen ser ikke ud til at gå langsommere og slet ikke ud til at stoppe. Men det er vores ansvar at sørge for, at den rammesætter det bæredygtige liv, verden kræver.

Mystiske apparater – livsnødvendige ejendele

Tænk tilbage på stenalderen, hvor vi pludselig lærte at plante frø i jorden. Frøet slog rødder og bum, civilisationer kunne blomstre.

Tænk på den industrielle revolution, hvor vi gik fra marken og ind i fabrikkerne. Landbruget kunne passes af maskiner, til gengæld skulle vi så konstruere maskinerne.

Disse enorme samfundsomvæltninger kan være svære helt at forestille sig, når vi kigger tilbage på dem nu. Sådan er historien jo bare. Vi gik fra sletten, til marken, til fabrikken og nu ind på kontoret.

Tænk derfor bare 20 år tilbage i tiden – hvis alderen er til det. For blot 20 år siden var kontorerne ikke indrettet med computere, internet, mobiltelefoner, IPads eller routere i loftet. Den digitale revolution er i menneskets lange arbejdshistorie lige sket – og foregår stadigvæk.

I begyndelsen er de nye maskiner mystiske og virker ulogiske. Der er behov for it-hjælp fra virksomheder som RoskildeIT – hvad mange ansatte formentlig fortsat har brug for.

Senere bliver maskinerne dog en ikke blot funktionelle, men helt essentielle og en nødvendig del af arbejdslivet. Og mulighederne med den nye teknologi, de nye maskiner, virker uendelige.

De brummende servere slukkes aldrig

En ny teknologi indtræder dog aldrig udelukkende som svar på en udfordring. Med den ny teknologi opstår også en ny udfordring.

Med digitaliseringen af kontorarbejdet, som trafikken på jernbanerne og nu snart på vejene med selvkørende biler, opstår derfor også problemer. En af disse er, at digitaliseringen kan være svært udfordrende for den grønne omstilling.

Internettet alene er voldsomt dyrt på CO2-regningen. Internettet er ikke blot noget, der svæver rundt oppe mellem skyerne. Internettet er så konkret, at det kræver servere, der konstant og uendeligt står og brummer.

Disse servere, der skal tjekke aktiviteter på hjemmesider, som hjælper din GPS i bilen, koster også strøm. Du har formentlig hørt om de enorme serverfarme, de store techgiganter har bygget for at kunne huse deres voksende aktivitet på deres hjemmesider mm.

Skibsfragten øges med digital handel

En anden ulempe eller udfordring med online webshops, der kan tilgås fra alle verdenshjørner, er transporten. Prisen kan være væsentlig billigere på produkter på nettet, end hvis de købes i en lokal butik. Men hvis produktet skal fragtes over Atlanten, giver det på klimaregnestykket ikke nogen mening.

Langt størstedelen af detail- og tekstilmarkedet har i forvejen en tung og dyr transport. Denne bliver ikke mindre af en digital online handel, hvor vi får nemmere ved selv at håndplukke de varer, vi ønsker sendt til vores adresse.

Det digitale arbejds- og forbrugsmarked er kommet for at blive. Derfor skal vi huske at stille bæredygtige krav til det.