Denne artikel er sponsoreret

Går du med tanker om at gøre din virksomhed mere miljøvenlig? Men ved du ikke helt, hvor du skal begynde? Så læs med her, hvor du får otte tips til at gøre din virksomhed grønnere, uden at det behøver at være besværligt eller koste ekstra.

  1. Erstat engangskrusene

På langt de fleste arbejdspladser i Danmark bliver der drukket kaffe i store mængder. Det betyder også, at der mange steder bliver brugt et stort antal engangskrus. Faktisk ender hele l6 milliarder engangskaffekopper årligt som affald i EU. Drop derfor plastik- eller papkrusene, og få medarbejderne til at tage et personligt krus med hver, som de kan genbruge. Alternativt er det muligt at udstyre arbejdspladsen med miljøvenlige engangskrus og andet service, som er både biobasseret, bionedbrydeligt og kompostbart.

Dette kan reelt tænkes meget bredere og I kan fx få service og andre kontorartikler med virksomhedens logo. Reklameartikler med tryk er også medvirkende til at brande virksomheden og har således en ekstra fordel.

  1. Affaldssorter – det er der faktisk penge i

Affald er sjældent noget, man forbinder med noget positivt. Men håndteret rigtigt er affald ikke bare skrald, men en ressource der kan genanvendes. En virksomhed som IKEA tjener ca. 1. mio. kroner om året for at sortere og videresælge bl.a. brugt emballage. Også gamle computerskærme, telefoner og andet elektronik er der penge i. Kontakt din kommune om mulighederne. Du bliver nemlig kompenseret for det affald, du sorterer, mens du skal betale for at komme af med det affald, som ikke er sorteret.

  1. Minimer mængden af kopiark og brug miljøvenligt papir

Mange virksomheder er blevet rigtig gode til at minimere mængden af print i det, det ofte slet ikke er nødvendigt. Opfordre gerne, via fx skilte ved printeren, medarbejderne til at overveje en ekstra gang, inden de printer noget. Og at man altid kopierer på begge sider af arket, med mindre at andet er nødvendigt.

Det vil desuden være ekstra godt for miljøet, hvis I udelukkende bruger miljørigtigt genbrugspapir, når I printer.

  1. Køb genbrugsmøbler eller møbler af genanvendelige materialer

Når kontoret skal indrettes, eller det er tid til at få nye møbler, kan I med fordel vælge at købe brugt eller møbler lavet af genanvendeligt materiale. Der findes flere virksomheder derude, der sælger brugte kontormøbler, som ingenting fejler. Hvis man har lidt god tid, er der også masser at finde på dba.dk, og det er i det hele taget et godt sted både at spare nogle penge og gøre noget godt for miljøet.

  1. Brug miljørigtige rengøringsprodukter

Mange rengøringsprodukter indeholder kemikalier, der skader miljøet, men det er muligt at få naturlige produkter, som er lige så effektive. Kig efter svanemærket, når I køber rengøringsartikler. Der findes masser af grønne produkter til både håndvask, opvask, gulvvask og så videre. Ligeledes kan man få miljørigtige papirruller til toiletterne.

  1. Installer lyssensorer i møderum

Flere af os ved godt, at vi skal slukke lyset, når vi forlader et rum for at spare på energien. Ofte er det bare rigtig svært at huske. Installer derfor i stedet lyssensorer i de lokaler, der ikke er i brug hele tiden. For eksempel i mødelokaler og på toiletterne, som betyder at lyset slukker automatisk, når man forlader rummet. Det er også en god i idé skifte til energibesparende LED-pærer i hele virksomheden.  De bedste LED-pærer holder i op til 20 år, hvilket er mere end 20 gange så lang tid som en glødepære.

  1. Nyt virksomhedsår uden papirhåndklæder

Papirhåndklæder på badeværelserne og i køkkenet er virkelig en synder, når det handler om miljøet. Drop dem få i stedet installeret en håndtørrer. Hvis ikke kontoret er så stort, kan I også bruge almindelige håndklæder og så blot vaske dem jævnligt.

  1. Lad så vidt muligt bilen blive derhjemme

Det er ingen overraskelse at en almindelig benzin -eller dieselbil forurener meget. Opfordre derfor medarbejderne til så vidt muligt at lade bilen blive i karporten fx ved at tilbyde et par hjemmearbejdsdage ugentligt. I kan også tilbyde godtgørelse for at tage offentlig transport eller cyklen. At dele biler er en anden måde, hvorpå medarbejdere kan reducere deres CO2-udledning. Endeligt vil det være et stærkt signal at oprette et par El-bilsopladere på firmaets parkeringsplads. Det koster lidt men til gengæld bliver der på en lange bane sparret på penge til benzinen, ligesom I tydeligt viser omverdenen at I går op i miljøet.

Det gælder også, når du skal til møder… Overvej også de belastninger på miljøet, der følger med at tage bilen eller sågar fly til møder. Brug Skype, Microsoft Teams eller andre digitale mødeløsninger. Du sparrer samtidig tid på transport, som du kan bruge på at lave reelt arbejde.